Sider

onsdag den 20. august 2014

Sensommer

Så var den sommer slut. Føles som om den stoppede fra den ene dag til den anden. Men sensommeren har også sin charme. Æblerne er ved at være modne og det betyder gang i juice maskinen og max fire æbler om dagen til prinsessen. Måske der skal koges lidt grød til miniprinsessen? Så kan hun også få lidt fra haven når den tid kommer.

mandag den 11. august 2014

Lillesøster er kommet:-)

Denne lille guldklump er skyld i at bloggen står helt stille. Hun kom til verden den 22 juni og jeg har næsten ikke rørt garn siden. Har dog lige måtte strikke en trøje til hende da jeg ikke havde noget så småt :-) hun er nu tre uger og familien holder sommerferie i de næste tre uger så der kan forhåbentlig blive lidt tid til krea også. Vi har en masse små projekter i huset som også skal ordnes og så skal vi på en masse små udflugter samt i familiens sommerhus:-)


Efter en formiddag i ikea (hvor vi har fået inspiration til en masse nyindkøbte til huset) hvor der er købt ind til alle vores ideer, sover den store prinsesse og jeg har smidt en gang cookies i ovnen.

Det er vel helt okay når vi har heldagsregn og haven nydes indefra.





søndag den 11. maj 2014

Søndagsstrik

Sidder og nyder det er søndag, kæresten er hjemme og vi ikke rigtig har planer. Striktøjet bliver til en cardigan

fredag den 9. maj 2014

Aalborg tur/retur

I dag er der åben hus hos garnudsalg.dk i Aalborg. Jeg skulle have været afsted med en god veninde, men da hun desværre er blevet syg, bestemte jeg mig for at tage turen alene. Hvem ved hvor lang tid det går, før jeg kører nogen steder igen alene med kun 32 dage til termin. Dette er, hvad der blev indkøbt:
Den hvide er alpaka sky 500g
Så er der en grå lambwool (80% uld/20 % nylon) 1100g
Fem nøgler blackhill super kid mohair som skal bruges som følgetråd (løbelængde 750m/50g)
Blackhill uld/bomuld i farven lyng 500g (510-520m/100g)
Og en nøgle blackhill højlandsuld i farven indigo 100g (510-520m/100g)
Planen er at den grå skal blive til en cardigan til mig selv sammen med noget af følgetråden. Den hvide kunne godt blive til et par babybukser og uld/bomuld bliver nok også til børnetøj. Den blå kom med hjem fordi jeg var vild med farven. 

fredag den 25. april 2014

barselsstart

Så er min barsel med lillesøster skudt godt i gang. Jeg havde første rigtige barselsdag efter påsken og har kunne fejre min 30 års fødselsdag stille og rolig med besøg af en lille flok veninder, der alle også er på barsel med deres små guldklumper.
Fik både gavekort til brunch med tøserne fra mødregruppen. chokolade, super lækker håndcreme og et hjemmegjort etui til strikkepindene og hæklenålene.

Jeg arbejder på højtryk med de kreative projekter. Finder hele tiden noget nyt jeg gerne vil lave og jeg tror bestemt ikke de 32 dage der i dag er til termin kommer til at virke så lange som de gjorde sidst. Nu ved jeg jo hvad der venter forude. Har fået gjort lidt færdigt.

En kjole til den store prinsesse. Endnu har hun ikke ville prøve den men den 24 maj skal vi til fødselsdag og der skal hun have den på. Den er i blackhill uld/bomuld fra garnudsalg.dk
Denne cardigan og hjelm er i truntegarn med opskrift fra "blød begyndelse". Den er blevet lidt for stor men så luner den ind i efteråret og det er jo også rart. Den bliver nu pakke i tasken der skal med på Skeby så må vi se om den er alt for voldsom at give hende på.
Skoene er hæklet og er altså lige store selvom billedet snyder lidt:-) de er i blackhill højlandsuld fra garnudsalg.dk.




mandag den 24. marts 2014

Ligger stadig med benene oppe

Ligger hjemme med benene oppe pga risiko for en begyndende blodprop i det ene ben som følge af min graviditet. Ikke noget farligt men må ikke gå på arbejde før jeg har fået støttestrømper på og de lader vente på sig. Håber meget jeg kan hente dem i dag da de skal prøves af et par dage inden jeg må genoptage arbejdet. Har tre uger tilbage inden den rigtige barsel. De skal være på en deltidssygemelding. Synes det er ærgerlig at slutte af på denne måde.
Tiden går med garn. I sidste uge blev det til en poncho som nu er vasket og ligger til tørre i solen. Denne uge bliver det vist til lidt arbejde på mit hæklede tæppe i bedstemorfirkanter. Ville være rart at få færdig så det kan komme i brug. Disse nøgler mangler at blive til firkanter, og de sorte til kanter. Så ca 100 firkanter mere:-)

lørdag den 15. marts 2014

Eget havblik

Er gået i gang med en hjemmekomponeret poncho med knapper ned foran. Jeg er ved at fylde godt med maven så har ikke rigtig noget der kan varme her i foråret. Og er altså for nærig til at købe:-) Derfor tænkte jeg, at en poncho lige var sagen, men da der kun er 13 uger til termin, ville det være ærgerligt at lave noget der ikke rigtig er brugbart, når den lille kommer. Sidst brugte vi babybjørn så derfor er der kommet knapper i og ingen rulkrave, så den lille kan sidde på maven med ponchoen udenover. Eneste minus er, at i stedet for ren retstrik,
skal jeg nu også strikke vrang. Så jeg speedstrikker for at blive færdig, før jeg vokser ud af min vinterjakke. Garnet er blackhill højlandsuld fra garnudsalg.dk. En blå garnblomst og en enkelt nøgle varm blå. Drømmer om at besøge butikken i Aalborg.